Boligselskabet har tegnet en bygningsforsikring, der dækker skader på bygningen ved brand, vandskade mm.
Hvis der opstår skade, skal du kontakte ejendomsfunktionæren, som vil sørger for, at skade bliver udbedret.
Vær opmærksom på, at skader på dit eget indbo i boligen og i kælderrum - uanset årsag - ikke er dækket af selskabets forsikring. Derfor er det vigtigt, at du som beboer selv tegner en indboforsikring.
En indboforsikring er den vigtigste forsikring at have. Hvert år kommer beboere i klemme på grund af indbrud eller en vand-/brandskade i ejendommene. Du risikerer derfor i værste fald et miste alle din ejendele, møbler, cykler, tøj, pc, tv m.m., hvis du ikke har en indboforsikring. Indboforsikringen dækker også genhusning, hvis du får brug for det. Tag altid kontakt til dit forsikringsselskab og hær, om du er dækket korrekt ind.
Er du dækket af dine forældres forsikringer?
Nogle forsikringsselskaber dækker også din bolig, selvom du er flyttet hjemmefra, hvis du er under 21 år. Tag en snak med dine forældre og undersøg, hvilke regler, der gælder i dine forældres forsikringsselskab.