---
title: "Boligstøtte og indskudslån"
description: "Læs om mulighed for boligstøtte og indskudslån"
date: "2026-03-01"
created: "2025-02-14"
---

# Boligstøtte og indskudslån

[Hjem](https://nfbo.dk/)

                    [Jeg er boligsøgende](https://nfbo.dk/jeg-er-boligsoegende)

                [Boligstøtte og indskudslån](https://nfbo.dk/jeg-er-boligsoegende/boligstoette-og-indskudslaan)

## Hjælp til huslejen

Mange beboere i almene boliger kan få boligstøtte til at betale noget af huslejen. Oveni huslejen kommer der typisk udgifter til el, vand og varme.

### Boligstøtte

Bor du til leje i en bolig med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Din bolig skal have eget køkken, og du skal bo fast i boligen. Boligstøtte er et skattefrit beløn, som du kan modtage som et tilskud til din husleje. Får du tildelt boligstøtte, vil Udbetaling Danmark udbetale beløbet til Nykøbing F. Boligselskab, og beløbet vil blive modregnet din husleje.

Du kan kun modtage boligstøtte til 1 bolig. Det betyder, at hvis du i en periode har 2 boliger, f.eks. i forbindelse med flytning, så får du kun boligstøtte til den ene bolig.

Boligstøtten er afhængig af:

- Boligens størrelse - bemærk, at boligstøtten beregnes af boligens bruttoetageareal - og det er ikke altid det samme areal, der står i din lejekontrakt
- Huslejens størrelse
- Antal beboere, herunder antal af børn
- Indkomst og formue

Du kan læse mere om boligstøtte i [denne pjece](https://www.e-pages.dk/bl/2136638826/ "denne pjece") fra BL - Danmarks almene boliger

Find [ansøgningsskema til boligstøtte](https://www.borger.dk/bolig-og-flytning/Boligstoette-oversigt "ansøgningsskema til boligstøtte") på Borger.dk

### Indskudslån

Du kan søge kommunen om lån til beboerindskud, hvis du flytter ind i en almen bolig. Det er et krav, at boligen er opført og taget i brug efter den 1. april 1964.

Du kan læse mere om lån til indskud i [pjecen "Lån til indskud 2010"](https://www.e-pages.dk/bl/126/ "pjecen ").

Du kan søge om et [lån til boligindskud](https://www.borger.dk/bolig-og-flytning/lejebolig/laan-til-beboerindskud "lån til boligindskud") ved at ansøge via borger.dk.
