Print side

Handelsbetingelser

Kvittering
Når du har oprettet dig på ventelisten som boligsøgende, vil du automatisk modtage en e-mail med en bekræftelse.

Pris
Det koster 175 kr. inkl. moms pr. år at stå på ventelisten. Du bliver slettet af ventelisten, når du har fået en bolig.

Betaling
Du kan betale med dankort/visadankort via hjemmesiden - her
Hvis du ikke betaler med dankort, sender vi automatisk et indbetalingskort, hvor betalingsfristen er netto 30 dage.

Fremadrettet vil du modtage en opkrævning een gang om året for at stå på ventelisten. Du har også mulighed for at tilmelde betalingen via Betalingsservice (BS) - her

Ved manglende betaling udgår du af ventelisten, og din anciennitet bortfalder. Det er desværre ikke muligt at få genoprettet en tidligere opskrivning. Derfor er det også vigtigt, at du meddeler os din nye adresse, hvis du flytter.

Vi sender ikke indbetalingskort til adresser uden for Danmark.

Fortrydelse ved opskrivning på venteliste
Hvis du fortryder, at du har skrevet dig op på ventelisten, har du 14 dages fortrydelsesret, hvor du kan få dine penge igen.

For at få dine penge igen, skal du gøre følgende:
Send dit medlemsnummer til Nykøbing F. Boligselskab sammen med:

  • Et underskrevet brev, hvor du oplyser, at du har fortrudt din opskrivning på ventelisten
  • Dit registreringsnummer og kontonummer på din bankkonto

Har vi modtaget oplysningerne senest 14 dage efter, du har betalt for oprettelsen på ventelisten, tilbagebetaler vi din indbetaling direkte til din konto og sletter din opskrivning. Dette gælder dog ikke, hvis du har fået bolig via opskrivningen.