Print side

Politik for bæredygtighed

FNs Verdensmål
Nykøbing F. Boligselskab ønsker med en bæredygtighedspolitik at bidrage til at se jordkloden som et hele. Vi vil – hele tiden og i alt, hvad vi gør – have bæredygtigheden som mål. Hvis vi alle hver især bliver klar over, hvad vores vaner betyder for det globale miljø, så kan vi tage stilling og ændre på dårlige vaner. Vi vil udfordre vores vaner.

Organisationsbestyrelsen har derfor vedtaget følgende på mødet den 24. juni 2020.

Politik for bæredygtighed
Socialt
Vi vil skabe gode rammer for livet i og mellem boligerne – både i nye og ældre afdelinger. Hjemmet er mere end en bolig, hjemmet strækker sig ud i afdelingen, derfor er trivsel og det sociale fællesskab i afdelingerne højt prioriteret.

Miljø
Miljøet er et fælles ansvar, og vi skal alle værne om det. Det er derfor vigtigt at vælge miljørigtige løsninger. Som boligselskab har vi mulighed for at gøre en mærkbar forskel – både med store og mange små tiltag.

Økonomi
Vi lægger vægt på at sikre gode og sunde boliger til rimelige priser. Alle løsninger skal være økonomisk forsvarlige for at være bæredygtige. Det er derfor vigtigt med totaløkonomiske beregninger for drift og vedligehold af såvel eksisterende som nye løsninger.

Organisationsbestyrelsen har med udgangspunkt i politik for bæredygtighed på møde den 5. november 2021 besluttet at gøre en ekstraordinær indsats ved at italesætte følgende over for beboerne:

Beboere
Udbrede tanken om deleøkonomi
* Genbrug/byttecentraler/låneværktøj/bytte aviser, ugeblade etc.

Minimere brugen af papir - og behovet for papircontainer
* Nej tak til reklamer - eller blot vælge de reklamer, beboerne har lyst til at læse
* Opfordre afdelingsbestyrelserne til at hjælpe beboerne med at bestille udvalgte reklamer

Hjemmesiden
* Afdelingerne bruger hjemmesiden som arkiv
* Undgår dermed print og mapper
* Opfordring til afdelingsbestyrelserne om at huske at få godkendt billeder med beboere, inden billedet lægges på hjemmesiden

Vilde blomster
* Biodiversitet
* Vilde blomster
* Lade græsplænerne gro - evt. enkelte områder på græsplænerne